Katja Vilien
10 april 2026
I denne artikel kan du kigge logopæden Therese Vilmar over skulderen, mens hun udreder den unge borger Dennis for sprogforstyrrelsen DLD. Mange kommuner og logopæder står over for at skulle udvikle måder at udrede for DLD på og planlægge opfølgning. Der findes ikke nationale standarder eller guidelines, men der er viden at stå på og spirende praksisser flere steder i landet. I det følgende bliver vi inviteret ind i udredningsprocessen, mens et bud på en praksis folder sig ud i mødet med Dennis.
Therese Vilmar er logopæd i Enhed for Specialundervisning og Beskæftigelse (SuB) i Slagelse Kommune. I starten af 2025 bliver hun sammen med en kollega sat på opgaven at udvikle en procedure for udredning af DLD hos kommunens borgere. Kommunen er blevet opmærksom på den udbredte og oversete vanskelighed og vil på sigt gerne sætte ind med både udredning og støttemuligheder for unge og voksne med DLD. Det er en stor pioneropgave for de to logopæder, for der er hverken nationale standarder eller guidelines at følge, når det handler om sprogforstyrrelsen DLD. Og pludselig får de travlt, for Therese Vilmar modtager en opringning fra en borger, der beder om en udredning – og gerne hurtigt, for han skal snart til mundtlig eksamen i historie:
”Dennis ringer til mig og siger, at han går på læreruddannelsen, og at han er blevet anbefalet at blive udredt for DLD. Han har aldrig hørt om DLD. Han ved, han har ordblindhed, og han har fået hjælpemidler, men han har stadig vanskeligheder. Han fortæller, at han skal til eksamener til sommeren og er bange for, at han ikke består.”
Og hun fortsætter:
”Det her er mindre end en måned, efter vi har besluttet at tage fat i DLD-området på SuB. Så bliver vi nødt til at gå i gang, og jeg bliver nødt til at bede Dennis vente, så vi kan gøre det ordentligt. Der går en måneds tid, før vi kan hjælpe ham.”
Han fortæller, at han skal til eksamener til sommeren og er bange for, at han ikke består.
Therese har det skidt med, at Dennis må vente i en måned på at få hjælp, men hun vil også gerne gøre det ordentligt. Hun bruger sit faglige netværk og får vejledning af Specialcenter Roskilde Kommune (SCR), som har flere erfaringer med udredning af DLD. Hun trækker også på sin faglige viden fra studietiden, ressourcer fra Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, og hun drager paralleller til sit tidligere arbejde med ordblinde på VUC i Roskilde.
Sammen med sin kollega får Therese Vilmar lagt en plan for udredningen af Dennis. Forløbet indebærer en samtale om Dennis’ sproglige udvikling som barn, en samtale og et spørgeskema om hans oplevede vanskeligheder i hverdagen nu og en lang række sproglige tests. Efter aftale med Dennis bliver vi i det følgende inviteret ind i Dennis’ udredningsproces.
Dennis’ sproglige udvikling som barn
Da Dennis første gang møder Therese Vilmar, taler de om hans familie og barndom. Therese spørger blandt andet til sproglige vanskeligheder i familien, fordi DLD kan være arveligt. Hun spørger også, om han kan huske, hvordan det har været svært at forstå og udtrykke sig, både i tale og på skrift i barndommen. Og hun spørger, om hans lærere i skolen har nævnt, at noget var påfaldende, og om han har fået nogen hjælp.
Dennis fortæller, at der er ordblindhed i familien, og han viser også Therese et stykke papir fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), der beskriver en udredning af Dennis som 6-årig. Her beskrives Dennis med såkaldte ”massive sproglige vanskeligheder med sprogforståelse, ordforråd og udtale”. Dennis har selv den opfattelse, at han fik sprogstøtte i børnehaven, fordi han talte med bornholmsk dialekt, som var svært for pædagogerne og de andre børn at forstå. Men det har vist sig, at vanskelighederne havde en anden og meget mere permanent karakter, end man antog i børnehaven.
Dennis har selv den opfattelse, at han fik sprogstøtte i børnehaven, fordi han talte med bornholmsk dialekt...
Therese Vilmar spørger ind til Dennis’ skolegang, for eksempel om han har brugt lang tid på lektier, og om han har haft problemer med overblik og struktur. Dennis fortæller, at han blev testet ordblind i 7. klasse, og han derefter fik AppWriter – et program, som kunne hjælpe ham med at indtale, stave og læse tekster højt. Dennis oplevede, at det hjalp ham med at stave, men at han stadig havde svært ved at forstå indholdet i de tekster, som han fik læst højt med programmet. Therese Vilmar tilføjer, at de fleste elever med ordblindhed får en oplevelse af at få en bedre læseforståelse med hjælpemidlerne, men det oplevede Dennis altså ikke.
De fleste elever med ordblindhed får en oplevelse af at få en bedre læseforståelse med hjælpemidlerne, men det oplevede Dennis altså ikke.
Sproglige udfordringer i hverdagen som voksen
Næste skridt i udredningen er et spørgeskema, hvor Dennis skal vurdere oplevelser af sproglige vanskeligheder i sin hverdag nu som voksen. Og i forlængelse af dette en samtale med logopæden om, hvad der kan spænde ben for ham i hverdagen.
Dennis er særligt irriteret over udfordringer med at deltage fagsprogligt på sin uddannelse. Hans underviser har sagt til ham, at han formulerer sig for hverdagsagtigt, og han siger, at han har ”vildt svært” ved at huske fagbegreber og mangler faglige formuleringer. Han er også frustreret over sin udtale, som han selv beskriver som mumlende, og han nævner, at han har svært ved at udtale visse sproglyde. Therese Vilmar bemærker, at Dennis har en tendens til snøvlende tale, hvor nogle af ordenes endelser bliver spist af, hvilket også er et kendetegn ved DLD.
Dennis oplever at være på overarbejde hver dag og især på studiet. Han føler sig presset og bagud og har svært ved at indgå i faglige diskussioner i gruppearbejde og klassesamtaler i undervisningen. Han fortæller, at han ofte er nødt til at bede underviseren om at gentage informationer, og det slår Therese Vilmar som ”meget DLD-agtigt”, at netop det er svært. Hun forklarer:
”Det er sprogforståelsen, der er udfordringen hos personer med DLD. Det kan blandt andet være svært at finde hoved og hale i flerleddede sætninger. Jo mere informationsmængde der er i en sætning, jo sværere bliver det at skabe overblik og forståelse. Når man har DLD, kan man hurtigt glemme, hvad der er blevet sagt, fordi man bruger så mange kognitive ressourcer på at forstå sammenhængen i det sagte – eller i en læst tekst for den sags skyld.”
Therese Vilmar har nu et indtryk af Dennis’ funktionelle udfordringer og sproglige udvikling som barn og ung. Hun fortæller, at en ung med ordblindhed nogle gange kan have et mindre ordforråd på grund af manglende læseerfaring, men typisk vil en ordblind ung formulere sætninger korrekt og bevare overblikket over sammenhængen. Dér, hvor Dennis adskiller sig, er netop hans måde at bygge sætninger op på og overblik over vigtige detaljer i en fortælling. Han får blandet ting sammen og springer fra det ene til det andet med forkert brug af småord som så, men, om, til, på, i, ved siden af (bindeord, forholdsord og biord).
Dér, hvor Dennis adskiller sig, er netop hans måde at bygge sætninger op på og overblik over vigtige detaljer i en fortælling.
Sproglige tests
Udredningen bygger på Dennis’ oplysninger om oplevede udfordringer i hverdagen og gennem hans opvækst, som så sammenholdes med resultaterne af en række sproglige tests. Dennis testes i sætningsopbygning, læseforståelse, spontan samtale, højtlæsning, diktat og skriftlig formulering. Desuden testes hans arbejdshukommelse.
Den første opgave, som Therese Vilmar stiller Dennis, handler om mundtligt at gentage sætninger, som gradvist bliver mere og mere komplekse. Dennis skal gentage 30 sætninger, og han har ofte svært ved at huske den sidste del af sætningen, han laver af og til om på ordstillingen, og han glemmer ord. Det hjælper ikke altid at gentage sætningen for ham, og nogle gange bliver de sproglige fejl meningsforstyrrende. For eksempel skal Dennis gentage sætningen: ”Sekretæren, som postbuddet havde puffet, rejste direkte på ferie.” Dennis starter sætningen: ”Sekretæren, der puffede postbuddet…” og får på den måde byttet om på ordstillingen og dermed, hvem der blev puffet.
Dennis skal også læse en kort historie, som han derefter skal genfortælle. Han er udfordret på at få gengivet de vigtigste pointer i fortællingen og skabe sammenhæng, og han leder efter ordene. Therese Vilmar hæfter sig især ved, at Dennis’ genfortælling mangler kronologi, og hun ser det som et kernesymptom på DLD. Hun beder også Dennis om at tale spontant om et selvvalgt emne for at vurdere, om det flyder bedre, når han fortæller frit og ikke skal huske noget bestemt. Det er også vanskeligt for Dennis at formidle sig tydeligt og kronologisk i den frie fortælling, og han bruger fyldord som en strategi for at klare opgaven.
Dennis skal også læse en tekst højt, mens Therese Vilmar undersøger hans læsehastighed, og efter oplæsningen skal han besvare nogle forståelsesspørgsmål. Dennis læser præcist op, men med meget nedsat tempo, og han har efterfølgende svært ved at svare på spørgsmål til tekstens indhold, hvor han svarer rigtigt på tre ud af ti spørgsmål. Under oplæsningen lægger Therese Vilmar mærke til, at han gør små ophold før lange ord i teksten, og hun noterer, at han ikke genkender ord som arkæolog og karies. Dennis fortæller, at de samme udfordringer kan opstå for ham i undervisningen på hans studie, hvis de skal læse en tekst nu og her og kun én gang.
Dennis fortæller, at de samme udfordringer kan opstå for ham i undervisningen på hans studie, hvis de skal læse en tekst nu og her og kun én gang.
Dennis testes også med Elbros ordlister, som bruges til at afdække afkodningsfærdigheder og ordblindhed. Her scorer Dennis lavt, og testen bekræfter hans ordblindhed, som blev afdækket i 7. klasse.
Den sidste sproglige test er en opgave, hvor Dennis på 15 minutter skal skrive en sammenhængende tekst ud fra et billede. Opgaven udfordrer formentlig Dennis dobbelt, da han ikke har sit program med stavehjælp til rådighed. Therese Vilmar ser, at Dennis har et langsomt skrivetempo, og at han har en fin tegnsætning, men er udfordret på stavning. Hans ordvalg er påfaldende, især i forbindelse med udsagnsord, bindeord og forholdsord. Han fejlbruger ord som i sætningen ”Ambulancen kommer ser sig til cyklisten”, som måske skal forstås som ”Ambulancen kommer, og redderne ser til cyklisten.”
Therese Vilmar tester også Dennis’ arbejdshukommelse for gentagelse af talrækkefølger, og her viser det sig, at Dennis også er udfordret. Dennis har relativt svært ved at gentage en rækkefølge af tal, som han hører. Det kaldes cifferspændvidde, og den er typisk kortere hos personer med DLD. Denne test kan vise mængden af sprogligt enkel information, som Dennis kan holde i hukommelsen. Det er vigtig viden for Dennis og eventuelt hans undervisere, som må være opmærksomme på, at for meget mundtligt input på én gang ikke duer for Dennis. Og Dennis kan selv arbejde med at tilegne sig strategier, som mindsker belastningen af hans arbejdshukommelse. For eksempel kan han fastholde og bearbejde information ved at tegne oversigter eller overstrege med forskellige farver i tekster.
Samlet vurdering af tegn på DLD
Dennis deltog i alt i tre-fire timer med testarbejde over to gange fremmøde på kommunikationscenteret, og derefter kom han ind til en times tilbagemelding. Therese Vilmar og hendes kollega optog samtalerne med Dennis og skrev dem ud. På baggrund af det samlede materiale vurderede de to logopæder, at Dennis har DLD. I samtalerne om Dennis’ udfordringer i hverdagen og på sit studie viser han tydelige tegn på udfordringer med sprogforståelse. Therese Vilmar vurderer, at Dennis’ sprogproduktion også viser tydelige tegn på DLD. Den sproglige usikkerhed kommer til udtryk som tøven, ombytning af ordstilling, lange usammenhængende sætninger, forkert brug af forholdsord og biord, og ofte må Dennis begynde forfra på en forklaring. Det kan være svært at forstå Dennis på grund af manglende bindeord og sætningsmelodi, og fordi Dennis’ udtale kan være utydelig. Dennis er selv irriteret over, at andre ikke altid forstår ham, men han har opdaget, at det hjælper, hvis han også viser med en handling, hvad han mener.
Dennis er selv irriteret over, at andre ikke altid forstår ham, men han har opdaget, at det hjælper, hvis han også viser med en handling, hvad han mener.
Til eksamen med DLD
Dennis nåede at blive udredt inden sin historieeksamen. Faktisk modtog han diagnosen dagen før den mundtlige prøve. Dennis fortæller, at for ham betød den besked, at han kunne gå ind til sin eksamen med mere ro i maven. Han vidste, hvad hans udfordringer bundede i, og hvad han skulle have fokus på. Eksamen gik godt, og Dennis fik karakteren 7. Det var Dennis meget tilfreds med i betragtning af de sproglige udfordringer ved en mundtlig eksamen. Han har selv en oplevelse af, at han klarer sig bedre sprogligt, når noget optager ham fagligt. Therese Vilmar gætter på, at der er noget selvforstærkende i det – altså hvis Dennis er usikker, så kan det sproglige blive ekstra vanskeligt og omvendt.
Therese Vilmar fremhæver Dennis’ bevidsthed om sine vanskeligheder og mulige strategier. Diagnosen DLD er hun meget sikker på i Dennis’ tilfælde:
”Med Dennis var det tydeligt DLD, men alle sidder her jo af en grund. Så hvis det viser sig ikke at være DLD, skal vi interessere os for, hvad der så er på spil. Ligesom man også skal være opmærksom på, om der er noget andet, der larmer lidt, hvis borgere kommer ind for at få en ordblindetest. Så laver vi en udvidet ordblindetest og ser for eksempel på, hvordan du fortæller en historie. Og ud fra det ser vi måske tegn på DLD. Der kunne godt være et ret stort mørketal blandt unge og voksne med konstateret ordblindhed.”
Hvad angår støttetilbud i forlængelse af udredningen ligger der stadig et udviklingsarbejde i Slagelse Kommune. Therese Vilmar afslutter:
”Vi har ikke noget støttetilbud på nuværende tidspunkt, kun udredning. Vi håber, at det snart sættes i søen af vores ledelse. Det er ikke sjovt at være én, der har DLD, når samfundet ikke har en plan for, hvordan vi hjælper. Og det er meget mere komplekst end ordblindhed, for det her gælder både skrift, tale og forståelse.”
Therese Vilmar håber, at man kan lave en procedure, som man for eksempel har i Roskilde Kommune, hvor der både er afsat timer til udredning og rådgivning af borgerne. (Du kan se proceduren på side 23 i Roskilde Kommunes ydelseskatalog her).
Netværk for logopæder
Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder driver et DLD-netværk for logopæder på kommunikationscentre. Netværket mødes to gange årligt og deler erfaringer med blandt andet afdækningsmaterialer og -praksis på voksenområdet. Kontakt Marie Wolter Bertelsen på MAWB@kp.dk for yderligere information og indmeldelse i netværket.
